Marie anbefaler: Videnskab, vanvid, historie, natur og mysticisme

Marie har kæmpet en hel sommerferie med at komme igennem denne roman! Nej, der var ikke tale om at give op, men intensiteten og detaljeringsgraden er høj, så for hende blev bogen ganske uvant læst i små bidder. Snigende uhygge mødte hende i det isolerede mini-samfund, som sanatoriebyen Görbersdorf udgør. Den unge polske ingeniørstuderende, tuberkuloseramte og i øvrigt udefinerbart svagelige og drømmende Mieczyslaw Wojnicz indskriver sig på ’Pensionat for Herrer’ i det tidlige efterår 1913, hvor mystikken ganske hurtigt indfinder sig.

På pensionatet bor en håndfuld andre herrer – alle veluddannede og veltalende. Og syge i varierende grad. Det fælles sprog er tysk og vores Wojnicz klarer sig fint på sit andetsprog og forsøger at undgå de landsmænd, der befinder sig i kurbyen. Det er som om han ønsker at begynde på en frisk og at distancere sig fra det han kommer fra, og måske også den han har været.

En nærende suppe af andeblod

Hver dag skriver Wojnicz en hilsen til faderen og onklen i hjembyen Lwow – typisk en detaljeret beskrivelse af de retter, der serveres på pensionatet. Den egentlige tvivl og de mange ubesvarede spørgsmål fra barndommen sætter han ikke ord på i brevene. Moderen døde meget tidligt, og enkemanden, Wojnicz’ far, afskyr blødagtighed, sarte følelser og anløb til kvindagtighed. Wojnicz’ barndom og ungdom har været en tour de force af manddomsprøver fra at overskride egne grænser og møde tudsen i kartoffelkælderen til at spille skak (!) og spise fedtperlende, chokoladebrun suppe af andeblod. Og måske mest udmattende for drengen, de endeløse besøg hos læger og andre specialister, som konsulteres for at finde svar på, hvordan man gør en rigtig mand ud af den stakkels, blide dreng. For der er et eller andet usagt unormalt ved ham. Selv om han ikke selv føler det sådan.

Samtalerne på Pensionat for Herrer

De diskuterer alt mellem himmel og jord, herrerne på pensionatet: Tro, eksistens, filosofi, videnskab, rationalitet, overtro, krig, fred, monarki, demokrati, polyteisme, monoteisme, psykoanalyse, matriarkat, patriarkat, mentalhistorie, kaos, orden, natur, logos, hedenskab, hykleri, konformisme og ikke mindst kvinder, som de alle, næsten uden undtagelse, har et meget misogynt syn på. Og der bliver skyllet efter med pensionatværtens egen og meget særlige dram ’Schwärmerei’. 

Forfatteren giver den fuld gas i disse i samtaler – og ganske interessant viser langt de fleste af de citerede kvindehadske samtaler på pensionatet sig at have rod i litteraturhistorien og videnskaben. Snig dig til at kigge på s. 348, hvor du finder de ’store’ citerede mænd listet op. Man kan med god ret sige, at forfatteren laver et underspillet opgør med mænds blik på kvinder.

I fællesskab introduceres herrerne også kendskab til folkloren og myterne på egnen – undrer sig og tiltrækkes på samme tid. Og hvad er det med pensionatværtens mærkelige kølighed i forbindelse med konens selvmord? Er det overhovedet selvmord? Og alle naturens tegn! Og dødsfaldene i november?!

Det mystiske og mytiske

Historien er meget sanseligt skrevet – man smager den kraftige kurbys kost, fornemmer efteråret i luften og mærker stofkvaliteten på Wojnicz’ rejsetøj og sålerne på hans lædersko, som ikke rigtig er velegnede til naturoplevelser. De mange mystiske elementer doceres elegant og vækker ud over begejstring hos denne læser også erindring om forfatterens titler ’Kør din plov over de dødes knogler' og ’Dagens hus, nattens hus’.

Det vil tage energien ud af nye læseres oplevelse af det langsomt fremadskridende plot at gå nærmere ind i det, men det er både underspillet og fuldtonet vanvid. Så har jeg ikke sagt for meget.

Hvad er normalitet?

Langt henne i handlingen siger en af kurbyens læger en smuk sætning til den unge og stadig mere desillusionerede Wojnicz: ”Alle kan blive vanvittige, unge mand. Normalitet er en illusion. Vi forsøger at balancere på kanten mellem vores indre verden og den ydre verden. Det er temmelig ubekvemt at sidde overskrævs på den måde, og det lykkes kun meget få af os at holde ligevægten.” En sætning som både forstyrrer og trøster ham.

Fortællingen er psykologisk skarp, grotesk og præget af sørgmunter humor. Varmeste anbefaling.

Baggrundsramme - hvis du vil vide lidt mere

Grundvilkåret og scenografien i Tokarczuks roman er sygdommen tuberkulose og den berømte schlesiske sanatorieby Görbersdorf i Polen, i dag Sokołowsko, nær grænsen til Tjekkiet. Omkring år 1900 skyldtes hvert tredje dødsfald i Danmark og Europa i aldersgruppen 15-60 år tuberkulose. I bl.a. Tyskland og Tjekkiet - men også i Danmark på Vejlefjord mfl. - behandlede man helt op til midten af 1900-tallet tuberkulose i sanatorier. Behandlingen bestod af klar, kold luft, rigeligt med mad og meget hvile. Allerede de gamle grækere og romere var bekendt med sygdommen og vidste, at man kunne opnå en helbredende virkning gennem en kombination af frisk luft - enten ved havet eller oppe i bjergene - samt motion og god og rigelig ernæring. (Kilde: 100aar.koldingfjord.dk). 

I litteraturhistorien spiller Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’ om den unge Hans Castorp en stor rolle. Castorp skal egentlig blot aflægge sin fætter et kort besøg på et sanatorium i bjergene, men han bliver umærkeligt en del af hverdagen på sanatoriet og kan ikke komme derfra (kilde Litteratursiden). Olga Tokarczuk spiller tydeligt bold op ad Manns mur, men det er bestemt ikke en påkrævet forudsætning at kende Manns roman, når man går i gang med Empusion. Personligt blev jeg aldrig helt færdig med Trolddomsbjergets 2. bind, men jeg har under læsningen af Tokarczuks forrygende roman fået ganske meget lyst til med 20 års forsinkelse at genlæse romanen og blive helt færdig…