Tæt på Agatha C.: Marie anbefaler kunstnerroman

Jeg har (faktisk) aldrig læst en bog af Agatha Christie, det gør det desto endnu mere mærkeligt, at jeg her for nylig havde reserveret Agneta Pleijels lille roman ”Dobbeltportræt: en roman om Agatha Christie & Oskar Kokoschka”. Nogen, som jeg ikke kan huske, må have anbefalet den! 

Tiden er 1969, og Christies unge barnebarn Mathew får den idé at hylde sin mormor med et malet portræt. Hun fylder snart 80 år, og både barnebarnet og Christies noget yngre mand synes det vil være en flot og ekstraordinær gave at få den ekspressionistiske maler Oskar Kokoschka til at varetage opgaven. 

En 85-årig maler og den karismatiske og uhyre egenrådige 80-årige model, hvis første sætning til maleren er: ”Jeg er ikke særlig begejstret, det kan vi lige så godt se i øjnene!” Både Kokoschka og Christie stritter i mod og har forudfattede meninger om modparten. To stædige personager, og mindst 6 portrætseancer, uha, tænker læseren. 

Levet liv sprudler og gnistrer ud af siderne

Uvilligt men efterhånden kommer der en dybt fascinerede samtale i stand mellem de 2. En samtale om kærlighed, lidenskab, død og kunst med lange flashbacks til definerende øjeblikke i deres liv. En næsten Thomas Mannsk detaljeringsgrad i skæbnefortællingerne gør, at læseren bliver ægte nysgerrig på deres liv. Der er noget meget filmisk ved den lille roman på trods af at portrætseancerne som udgangspunkt er realistisk rolige – men det levede liv sprudler og gnistrer ud af siderne.

”Vil De være så venlig at glemme hvad jeg har fortalt, mr Kokoschka” siger Agatha C. ved afslutningen af deres sidste møde. Som læser er det svært at gøre det samme. Agneta Pleijels greb – de fiktive samtaler – på den autentiske historie og ditto portrætsituation er veludført. Researchen må have været omfattende – kultur- og verdenshistorien fylder meget, men virker ikke påklistret. Varm anbefaling!

Læs mere om bogen på Litteratursiden.