Pris til debutanter
Seks forfattere var shortlistet til prisen, men det blev Glenn Bech og Maria Hesselager, der løb med æren og de 2 x 50.000 kroner til prisoverrækkelsen i Vejle den 24. september. Juryen var imponeret over de usædvanlig stærke og originale stemmer og drog i pristalerne paralleller til de helt store navne i litteraturen: Farskibet blev sammenlignet med Ulysses af James Joyce, mens tilgangen til det historiske i Jeg hedder Folkví blev set i samme tradition som J. P. Jacobsens og Johannes V. Jensens fornyelse af historiefortællingen i Fru Marie Grubbe og Kongens Fald.
Glenn Bech prisen fik prisen for sin autofiktive roman Farskibet, som beskriver et faderopgør og en opvækst i det smertelige fravær af en far, der begik selvmord. Sorgen sidder i selve sproget og fremkalder en intens stemning gennem alle bogens 551 sider.
Historiefantasi over vikingetiden
Maria Hesselager fik prisen for sin smukke og sanselige roman Jeg hedder Folkví, der kredser om søskendekærlighed og de tab, valg og hændelser, som former et menneskeliv sat i en fri fortolkning af vikingetiden.
Se hele omtalen af debutanterne på Litteratursiden.
Mød debutanterne på Bogforum
Der vil være mulighed for at møde begge prisvindere på Litteratursidens stand på Bogforum, 5. november kl. 13.00, hvor de bliver interviewet af Lars Bukdahl fra juryen. Læs mere om Bogforum.