Krimiserien 'Oxen' er aktuel på TV2 fra 29. oktober
Jens Henrik Jensen (foto: Red Star Foto)

Oxen: Krimiserie kommer nu som serie på TV2

24.10.23
Jens Henrik Jensens populære krimiserie får premiere søndag d. 29. oktober på TV2

Med sine krimier om krigsveteranen Niels Oxen afdækker Jens Henrik Jensen magtens mekanismer. Ikke sjældent skildrer Jens Henrik Jensen sine karakterer, både helte og skurke, i gråzoner, så forbryderne har sympatiske træk. Og omvendt. Middelalderens magtfulde rigsforsamling Danehof, der styrede både konge og samfund, eksisterer i en moderne version i Jensens Oxen-krimier.

De første tre bøger, ”De hængte hunde”, ”De mørke mænd” og ”De frosne flammer”, udgør tilsammen én sammenhængende trilogi, nemlig fortællingen om Niels Oxens opgør med netop den hemmelige magtelite Danehof. En magtfuld kreds, der gerne strammer grebet om demokratiet.

Niels Oxen, der er en traumatiseret soldat med en stærk retfærdighedssans, får kvalificeret med- og modspil af den kvindelige hovedperson i serien, Margrethe Franck. Hun er efterforsker i PET og fik som ung betjent amputeret sit ene ben efter en ulykke. Hun er handlekraftig og insisterer på, at ingen skal tage specielle hensyn, og så forstår hun Oxen og de traumer, han slæber rundt på. Også Axel Mossman er en central figur i serien. Han er mangeårig øverste chef for PET, og i løbet af serien bliver han pensioneret. Dog er han stadig en mester i at agere i en verden af hemmelige dagsordener. Indimellem har han gjort Oxen mere ondt end godt, fordi han jonglerer med dobbelte agendaer.

I tv-serien er Mossmann dog blevet til en kvinde og har Ellen Hillingsø i rollen. Jacob Hauberg Lohmann spiller titelrollen som Niels Oxen. Serien er i 6 afsnit og det er den første bog i serien som er filmatiseret.

Hvis ikke du har læst bøgerne, så vil vi stærkt anbetale dem, de er virkelige gode. Eller lytter på eReolen.

(Oprindelig skrevet af Egedal Bibliotekerne)

Jens Henrik Jensen krimiserie
GennemseGennemse
  • Bog

Pilgrim

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2023)
Den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck, skal hjælpe med et hemmeligt køb af op...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Gladiator

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2021)
5. del i serien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen, byder også denne gang på hæsblæsende spænding. Denne gang sk...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Lupus

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2019)
Niels Oxen sendes på en mission til Jylland for at opspore en ældre mand, der tilsyneladende er forsvundet. Oxen håbe...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

De frosne flammer

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2016)
Den tidligere elitesoldat Niels Oxen er formodet død, men har overlevet på en lille svensk skærgårdsø. De to fyrede P...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

De mørke mænd

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2014)
Thriller. Den traumatiserede ekssoldat Niels Oxen har gemt sig i Vestjylland, men da et mord på en museumsinspektør p...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

De hængte hunde

Af Jens Henrik Jensen (f. 1963) (2013)
Thriller. Den traumatiserede krigsveteran Niels Oxen forsøger at finde ro for sine indre dæmoner ved at bosætte sig d...
Læs mere