Fantasy til de yngre læsere
05.08.24
Den nye fantasyserie om Loa, er en god serie til at introducere de yngre læsere for fantasygenren.
Loa er blevet tvunget til at holde ferie hos sin bedstemor Oda, der ligner en heks og fortæller underlige historier om magi og mærkelige væsner.
Det er surt at være i det gamle hus med den oldgamle bedstemor som Loa ikke kender ret godt, så hun vil bare hjem hurtigst muligt.
Men Loa begynder at udforske skoven, og selvom bedstemor Oda har advaret hende mod det, krydser hun alligevel den lille bæk bagerst i haven. Pludselig er verden ikke længere som hun kender den.
Hvad der ellers sker, må I selv læse om, men der er spænding og magi for alle pengene og vi glæder os til næste bind i serien.
Bogen kan bruges som højtlæsning fra ca. 6 år og selvlæses fra ca. 9-års alderen.
Tags
Reservér bogen her