Lær alfabetet med hele kroppen
Lær alfabetet med hele kroppen

5 tips til at gøre dit barn til en glad læser

05.09.22
Skolestart betyder læsestart for endnu en årgang af børn. Læsekoden skal knækkes, børnene skal støttes til at åbne døren til læsningens univers.

Skolen er fyldt med bogstaver, lyde, ord og et univers af ny viden. Du kan som forælder også gøre rigtig meget for at styrke nysgerrigheden og læselysten.

Du har en meget vigtig rolle i forhold til at gøre dit barn til en glad læser. Vi har samlet nogle gode råd og forslag til bøger til dig, der har en begynderlæser i huset.

Råd nr. 1: Leg med sprog og lyde

Leg med rim med dit skolebarn. Rim er leg med sprogets lyde, og lydene er fundamentet for at lære at læse og skrive.

Varulven Viggo
Billedbog med 18 klamme rim, fyldt med gys og snot og slim. Med zombier, monstre og skeletter. En snotfe, en pige der bliver slugt af sin iPad, en mor der er blevet så tynd at hun skal samles som samlesæt, og meget mere.

Stjernestunder : godnatrim med beroligende massage
34 godnat-rim kombineret med massageøvelser til børn, der kan få dem til at falde til ro ved dagens slutning.

Råd nr. 2: Vær nysgerrig på bogstaverne

Der findes et væld af forskellige ABC-bøger. Læs og gå på opdagelse sammen. Snak om, hvordan bogstavet ser ud, og hvordan det lyder. S som ssss-slange og M som mmm-muh.

Alfabetrim
Billedbog med rimede remser om hvert af alfabetets 29 bogstaver. Teksterne kan synges på gamle og velkendte børnesange. Bagerst i bogen er ideer til voksne til sprogstimulering og bogstavindlæring.

Alfabet-atlet
Alfabetbog med bogstavremser til både de store og de små bogstaver. Til hvert bogstav, både de store og små, er der knyttet et kropsudtryk, så den kropslige sans spiller sammen med den sproglige og andre sanser.

Alfreds autoalfabet
Alfred er en bilglad dreng. Han leger med biler om dagen, om natten drømmer han om biler. Alfreds drømme om fx A for Alfa Romeo er rimede og alfabetiserede.

Råd nr. 3: Udvid ordforrådet

Bliv ved med at læse højt for dit barn, selvom det begynder at læse selv. Snak om fortællingen, oplevelsen og de nye ord, der dukker op. Her er et par forslag til højtlæsning:

Grydeklar : godnathistorier der får børn til at smile i søvne
Højtlæsningsbog med godnathistorier der nok skal få børn til at falde i søvn med et smil på læben.

Sebastians store quiz om dyr 2 : 1000 nye spørgsmål! : 100 forskellige kategorier!
1000 quizspørgsmål inddelt i 100 kategorier lige fra "Nuttede dyr" til "Fugle, der dræber". Svarene indeholder en masse fakta, så man kan lære mere om dyrene samtidig med, at man quizzer.

Råd nr. 4: Find de første læs-selv bøger sammen

Tag sammen på biblioteket og gå på jagt i de lette gule bøger på børnebiblioteket. Find noget, dit barn synes, ser spændende ud.

Her er to gode serier at starte ud med:

Letlæsningsserien Læs lydret - trin 0

Letlæsningsserien Lydret Dingo Mini

Råd nr. 5: Vær et godt forbillede – læs en god bog

Vis dit barn, at læsning er dejligt. Det gør du ved at prioritere at læse selv.
Du er dit barns vigtigste forbillede, så det smitter af, når du viser, at det er vigtigt for dig at hygge dig med en god bog.

Tag dit barn med på biblioteket, når du skal finde en god bog til dig selv. Du kan finde inspiration til din næste læseoplevelse her på Bornholms Bibliotekers hjemmeside eller på Litteratursiden.dk

[Oprindeligt skrevet af Aalborg Bibliotekerne]

Find bøgerne her
GennemseGennemse
  • Billedbog

Varulven Viggo : snotfeen og andre gyserrim

Af Claus Riis (2017)
Billedbog med 18 klamme rim, fyldt med gys og snot og slim. Med zombier, monstre og skeletter. En snotfe, en pige der...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Stjernestunder : godnatrim med beroligende massage

Af Lotte Salling, Lea Letén (2019)
Billedbog. 34 godnat-rim kombineret med massageøvelser til børn, der kan få dem til at falde til ro ved dagens slutning
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Alfabetrim

Af Grete Wiemann Borregaard, Gunhild Rød (2018)
Billedbog med rimede remser om hvert af alfabetets 29 bogstaver. Teksterne kan synges på gamle og velkendte børnesang...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Alfabet-atlet

Af Lotte Salling, Dina Gellert (2018)
Billedbog. Alfabetbog med bogstavremser til både de store og de små bogstaver. Til hvert bogstav, både de store og sm...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Billedbog

Alfreds autoalfabet

Af Christian Grau, Peter G. Heydenreich (2017)
Billedbog. Alfred er en bilglad dreng. Han leger med biler om dagen, om natten drømmer han om biler. Alfreds drømme o...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Grydeklar : godnathistorier der får børn til at smile i søvne

(2019)
Højtlæsningsbog med godnathistorier der nok skal få børn til at falde i søvn med et smil på læben
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Sebastians store quiz om dyr 2 : 1000 nye spørgsmål! : 100 forskellige kategorier!

Af Sebastian Klein (2020)
1000 quizspørgsmål inddelt i 100 kategorier lige fra "Nuttede dyr" til "Fugle, der dræber". Svare...
Læs mere