Monica anbefaler 'Polarnatten'

Selvom vi er godt på vej mod varmere dage og lysere nætter, er vejret stadig ikke bedre, end at man levende kan sætte sig ind i, hvordan en stormende polarnat kan føles!
Svalbard og Longyearbyen bliver så levende beskrevet, at mørket og kulden sniger sig ind på dig mens du læser. 

Vi befinder os i kulminebyen Longyearbyen i 1950'erne. Eivor og Finn er flyttet dertil med deres to børn, hvor Finn som er læge, skal arbejde på byens hospital.
Finn arbejder rigtig meget og Eivor får dagene til at gå med det huslige arbejde og passe børnene.

Man kan straks mærke på Eivor, at det er en stor omvæltning for hende at være flyttet til Svalbard.
Skiturene ud af byen og selv det at sende børnene ud at lege, er forbundet med fare pga. isbjørne og kulden.
Svalbard er lukket land halvdelen af året, hvor ingen skibe kommer til og fra, og man er derfor "fanget" deroppe indtil det bliver forår.

I modsætning til Finn, er Eivor ikke særlig social. Det bekymrer Finn, da det er vigtigt i et lille samfund, hvor alle kender hinanden, og han opfordrer konstant Eivor til at "gå til noget", for ikke at blive komplet skør i det konstante vintermørke.

Det er i det hele taget ikke hvem som helst, der kan klare et ophold på Svalbard, hvor det er den barske natur, der sætter dagsordnen.
Dette viser sig da Finns ven begynder at udvise tegn på at have mistet sin fornuft. Det bliver en dramatisk affære, som også driver en kile ind i Eivors og Finns forhold.